Taknemmelighed min bare r..

Da jeg for 15 år siden – vrangvilligt – læste min første selvudviklingsbog, stod der i den, at man skulle være taknemmelig. Jeg var rasende! Taknemmelig over hvad?? Overfor hvem? Hvis der var nogen eller noget, man kunne være taknemmelig overfor, så ville jeg i hvert fald gerne starte med at skælde den instans godt og grundigt ud.
Det skummede jeg over en rum tid.

Men… på den anden side ville jeg jo gerne have det bedre, og bogen havde sådan et godt lille redskab, der hed 5 gode ting.

Jeg besluttede mig for, at jeg ikke kunne arbejde med taknemmelighed. Det var for langt ude. Jeg ville arbejde med værdsættelse. Det kunne jeg godt se pointen i.
Øvelsen bestod i jeg skulle finde 5 gode ting ved min dag hver aften, inden jeg gik i seng. Det var en kolossal udfordring. Jeg grublede nogle aftener i en halv time uden at komme op på fem. Jeg kan huske, at på min allerførste liste over fem gode ting var der kun tre, og den ene af dem var, at jeg havde set en solstråle om formiddagen.

Men jeg hang i. En aften var der så alligevel 5 ting på min liste, og endda 5, som jeg virkelig mente. Og igen aftenen efter. Langsomt begyndte det at sive ind i mine dage. Jeg begyndte at lægge mærke til ting, jeg kunne glædes over i løbet af dagen, så jeg havde noget til min liste om aftenen. Efterhånden blev min liste længere, og dagene blev lysere. Så indførte jeg halvdags-lister, så jeg kunne lave 5 gode ting over den første halvdel af min dag, og senere 5 for den anden halvdel. Det blev også til meget mere end fem. Det blev ti og femten, og til sidst gik der sport i at lave meget lange lister, og listerne blev så lange, at jeg til sidst ikke orkede at skrive dem ned, men bare gik og listede dem op inde i hovedet i løbet af dagen. En dag opdagede jeg, at det ikke længere var værdsættelse. Det var ægte, dyb taknemmelighed.

How about that for magic?
Det startede med 3 små gode ting på en kulsort vinterdag, og så blomstrede mit liv lige så stille. Stadig den dag i dag tilskriver jeg den dumme lille selvudviklingsbog og al dens åndssvage taknemmelighed og det geniale lille redskab, jeg lærte af den, at mit liv udviklede sig til det, det er i dag – det liv, som jeg ikke ville bytte for noget.

 

P.S. I dag har jeg måske læst 500 selvudviklingsbøger og lært noget genialt af dem allesammen. Så tak til alle jer, der har skrevet den slags bøger. I gør verden til et bedre sted.