For en uges tid siden kom én af mine trofaste yogaelever op efter klassen og sagde: “Du har taget på igen; det var godt.”. Ja, sagde jeg. Det var jeg enig i.
Så tilføjede hun: “Aldrig har jeg da set dine lår se sådan ud.”.
Og sådan dér, på et splitsekund – tyve års selvudvikling, syv års universitetsuddannelse, femten års feminisme og éen kommentar senere – vågnede den slumrende drage.