Er der blodsugere i dit liv?

Har du relationer, der trækker al energi ud af dig? Er du “redderen” i de fleste af dine relationer? Og er dit liv spækket med forpligtelser af alle mulige slags, og mennesker, der alle har alvorligt brug for din assistance? Så har du nok gjort dig selv til vært for en blodsuger eller flere.
Hvordan skete det?
Blodsugerne har du tiltrukket, fordi de får dig til at føle dig behøvet og værdifuld. De, på deres side, er blevet tiltrukket af dig, fordi du tilbyder dem en masse gratis eller næsten gratis energi, og det var lige det de stod og manglede.