På en tur til Athen besøger vi svigerapparaturet. Vi spiser en moussaka om det fine bord i stuen i anledning af mit besøg, og efter maden bliver der fundet en kasse med familiebilleder frem, som vi fornøjer os med at kigge igennem. Romeos mors hår er nu farvet rødt, men da hun var yngre, kan …Læs mere
En til to gange om ugen kører en ramponeret pick-up-truck eller varevogn igennem Borat village med en skrattende højtaler på taget, og blæser båndoptagede salgstaler ud mellem husene med skærende dårlig lyd. “What are they selling?”, spørger jeg. Romeo lytter et kort øjeblik til den forvrængede talestrøm og svarer overraskende noget nyt hver eneste gang. …Læs mere
Vi har fået en parkeringsbøde i Kalamata. Bøden er på 20 euro. 10, hvis man betaler med det samme. Dagen efter kører vi hen til kommunekontoret, der er en stor, ferskenfarvet bygning med hegn rundt om. Lige udenfor hegnet holder der fire biler komplet hulter til bulter, halvt ude på vejen og på fortovet. “What´s …Læs mere
2016…farvel, og en million gange tak! ♡ Du var et raketskib af gennemgribende transformation, intense relationer, dyb indre refleksion, fester, rejser, spiritualitet, tudeture, kys, afskeder, mørke, lys, ekstase, sjæleforbindelser, healing, katharsis-oplevelser, smertefulde indsigter og gode øl. Jeg har haft det enormt sjovt, jeg har tudbrølet, jeg har følt, at jeg var på det mørkeste sted …Læs mere
I Borat village har vi fundet ud af, at grunden til at vores internetforbindelse har været elendig, siden vi kom, ikke er, at vi er så langt ude på landet og væggene i huset er metertykke og lavet af kampesten, men at albanerne i huset overfor har hacket den. Der er 20-30 albanere i landsbyen …Læs mere
Onsdag og lørdag tager vi til grøntsagsmarked i Kalamata. Alt er 100% naturligt, “because nobody can afford chemicals”. I specialbutikkerne heromkring sælger de mad, der smager bedre end noget, jeg nogensinde har smagt. Det er ikke fordi de som sådan går op i dyrevelfærd eller økologi, men det er et lille samfund, og hvis nogen …Læs mere
Hen over vinteren har min kæreste og jeg slået os ned i Grækenland, langt, langt ude på landet i en lillebitte landsby med et (tudsegammelt) indbyggertal på “50, maybe when we wake up tomorrow, 49”. Alting ved landsbyen er komplet “BORAT The Movie” og vi har krampegriner over det hver eneste dag. Der går høns, …Læs mere
Min kæreste har en olivenlund. Og nu har vi olivenolie, vi selv har høstet.