Bare vi ikke sårer nogen…

Når folk beskriver, hvorfor de har svært ved at sige fra eller trække grænser op, fortæller de ofte, at de mest af alt frygter at såre andre.

Vi har jo alle hørt, at man ikke må såre andre. At når vi sårer andre, er vi dårlige eller onde mennesker. Og at vi kan gøre, hvad vi vil i livet, bare vi ikke gør andre ondt.

Af samme årsag vil mange af os hellere vil give komplet køb på os selv end risikere at komme til at såre nogen. Vi træder gladeligt på os selv for andres skyld, eller tillader andre at gøre det, uden at vi siger fra. Vi giver alt vores overskud væk, og gemmer intet til os selv. Vi smiler høfligt af bemærkninger, som vi ikke synes er sjove, vi deltager i sammenkomster, der dræner os, vi bruger tid, kræfter, penge, opmærksomhed og energi på hvem som helst, der beder om det, ønsker det, forlanger eller forventer det.

Men… al den selv-skade er meningsløs. Fordi virkeligheden i livet er, at vi på ingen måde kan undgå at såre de andre!! Selvfølgelig sårer vi hinanden. Det er den risiko, man løber, når man vælger at indgå i det sociale. Når man omgås andre mennesker, risikerer man at forvente ting, som de ikke lever op til. Man risikerer at blive trådt over tæerne, forladt, skuffet, stødt, provokeret, irriteret og afvist. Man risikerer at forelske sig i nogen, der ikke vil have en; at man må forlade nogen, der elsker en; at man har behov, som andre ikke ønsker at opfylde; eller at folk handler på måder, der går os på, eller siger ting, der gør os kede af det.

Det kan ikke nytte noget, at vi bruger hele vores liv på at krybe langs panelerne, fordi om andre bliver sårede eller vælger at blive sårede, eller endda truer eller manipulerer med at blive sårede… det er deres egen sag, så længe vi ikke BEVIDST sårer nogen.

“Bevidst” er det afgørende ord – det ord, vi glemte i forbifarten, da vi fortalte os selv og andre, at vi ikke måtte såre hinanden. Når det ord er fraværende, kan vi ikke passe på os selv. Vi får så travlt med at danse rundt og beskytte de andre mod vores potentielle “såring” af dem, at der ikke bliver plads til os selv.

Men vi skal ikke bruge hele livet på at prøve at undgå at såre andre. Vi skal undlade BEVIDST at såre andre. Resten af tiden må vi gerne være tro mod os selv.