Hvorfor det giver mening at rydde op

SKAB PLADS TIL GLÆDE & LETHED

Her er inspiration til at komme i gang med at rydde op, så der kan blive plads til det nye.

Det vigtigste princip omkring oprydning/udsmidning/videregivning er at skille dig af med:

# Det du aldrig bruger, og som vækker negative følelser i dig (ærgelse, fortrydelse, irritation, selvkritik, stress, dårlig samvittighed, utilfredshed, m.m.).

# Alt, hvad der hæmmer dig, dræner dig, irriterer dig

# Skal repareres, udskiftes eller afvikles. Få det gjort, eller vink farvel til det.

Har du ting, som du aldrig bruger, men som har sentimental værdi, så gem dem gerne, men læg dem et andet sted, end der hvor de ting du dagligt bruger, ligger. Lad være med at have ti stykker tøj liggende i klædeskabet, som minder dig om en anden tid. Læg dem sammen med breve/fotos/gaver på et sted, hvor der er minder.

Alt hvad du har, som trækker din energi ned, skal gerne ud af dit energifelt. 
Det samme med alt det, der ikke giver dig nogen glæde. 

Skil dig af med gamle nødløsninger/mellemstationer/fyld, rodeskuffer, det som du ved slet ikke er “dig”, m.m. Ud med døde eller grimme potteplanter, med halvfærdige projekter, der har ligget urørt og med madvarer, som du ikke har rørt i halvanden år. Ryd op i garderoben, og skil dig af med alt hvad der er slidt, grimt, utidssvarende, ser billigt ud, for stort eller småt, eller bare slet ikke passer til dig.

DETTE SKAL DU BEHOLDE: 

Alt, hvad der gør dig oprigtigt glad, løfter dig, nærer dig og styrker dig!

Dit liv og hjem behøver ikke at være minimalistisk, hvis det ikke er dig. Men du skal sørge for, at det, der omgiver dig, og som du vælger at bære videre med dig i dit liv, harmonerer med god samvittighed, glæde, succes, trivsel, positiv forandring og fremgang.

Det skal være tidssvarende i forhold til den du er i dag, og understøtte den som du gerne vil blive. Det må ikke modarbejde eller hindre din udvikling.

Dette gælder også for dit livs øvrige indhold:
Relationer, forpligtelser, medlemsskaber, arbejdsopgaver, tankemønstre, forklaringsmodeller, vaner og i det hele taget alt hvad du omgiver dig med, beskæftiger dig med og bruger din dyrebare energi og opmærksomhed på. Dog drejer det sig her ikke om “bare at smide ud”. Det handler om at komme i gang med at forvandle, optimere, udvikle, og ja, i nogle tilfælde afvikle.

Det er vigtigt at ALT, hvad du bruger energi på, løfter dig og understøtter fremgang og positiv udvikling.
Det vil sige:

# Det har et formål, som tjener dig.
# Det gør dig glad.
# Det fylder dig med energi.
# Det giver mening for dig på en måde, der løfter dig.

Noget kan godt være midlertidigt ubehageligt, men tjene et formål, der giver mening for os, og så er det vigtigt og nødvendigt. For eksempel synes de færreste at det er sjovt at gå til tandlægen, men på den anden side er det en del sjovere end at tabe tænderne eller have paradentose. Så det giver mening og er en god energi-investering. Livet er ikke ubehags-frit.
MEN: Det vi bruger vores energi på eller omgiver os med, skal a) give mening eller b) være opløftende. Og helst begge dele!

God fornøjelse!!

 

 

Tjek blogindlægget RYD OP – OG FÅ AFKALKET DIT INDRE KOMPAS om hvordan rod påvirker evnen til at finde vores vej i livet…

 

Vil du have lidt inspiration til oprydning, er der nogle gode links her:

Inspiration til at rydde op i dit liv: http://miafolkmann.blogspot.dk/2010/03/ryd-op-i-dit-liv-og-fa-det-bedre.html

Hvad er rod: http://www.housewife.dk/oprydning_saadanidentificererduditrod.htm

Hvad skal jeg beholde, og hvad skal jeg smide ud: http://ledigidanmark.dk/ryd-op-i-dit-liv-og-giv-plads-til-nuet/