Mette kopp

Politik og filosofi ?

Onsdag og lĂžrdag tager vi til grĂžntsagsmarked i Kalamata. Alt er 100% naturligt, “because nobody can afford chemicals”. I specialbutikkerne heromkring sĂŠlger de mad, der smager bedre end noget, jeg nogensinde har smagt. Det er ikke fordi de som sĂ„dan gĂ„r op i dyrevelfĂŠrd eller Ăžkologi, men det er et lille samfund, og hvis nogen sĂŠlger noget af dĂ„rlig kvalitet, ved alle det nĂŠste dag.
PĂ„ markedet, pĂ„ cafeerne og i butikkerne smalltalker folk ofte med hinanden. “What did you talk about?”, spĂžrger jeg ind imellem Romeo, efter at han har snakket et minut med nogen, nysgerrig pĂ„ hvad man sludrer med fremmede om i GrĂŠkenland. “Oh, just bullshit,”, svarer han, “politics and philosophy”.

Hver morgen gÄr Romeo ud i haven og plukker tre appelsiner fra appelsintrÊet og presser en kÊrlighedsjuice til mig. Hver aften, nÄr solen er gÄet ned, tÊnder vi op i pejsen. Vi har set en halv film pÄ en mÄned. Det er ikke spor interessant at se film, nÄr man i stedet kan ligge foran en knitrende, levende pejs og stirre ind i flammerne, omfavne hinanden, dase og snakke.

I huset ved siden af os bor Mormor Rrina. Vi mĂ„ ikke kalde hende grandma – hun vil ikke lyde gammel. Hun siger selv, at hun er 87, men hendes sĂžster har vĂŠret pĂ„ besĂžg i landsbyen og fortĂŠlle alle, at hun er 93.
Vi ser hende komme langsomt trissende op af stien pĂ„ sine smĂ„, korte ben, en dag, hvor Romeo og jeg sidder i eftermiddagssolen pĂ„ dĂžrtrinnet til vores hus. “I’m gonna tell her, that we’re getting married”, siger han, “Just for fun”.
Rrina giver mig en stor rosa blomst, som hun har plukket i sin have og sender mig fire luftkys. De siger ting til hinanden pÄ grÊsk, og sÄ vender hun rundt og gÄr tilbage ned af stien.
“What did she say?”, spĂžrger jeg efter udvekslingen, “Did she believe it?”
Romeo kigger grinende efter hende og siger, ”She said: Pff! You’re in love, you faggot.”.