Mette kopp

Politik og filosofi ?

Onsdag og lørdag tager vi til grøntsagsmarked i Kalamata. Alt er 100% naturligt, “because nobody can afford chemicals”. I specialbutikkerne heromkring sælger de mad, der smager bedre end noget, jeg nogensinde har smagt. Det er ikke fordi de som sådan går op i dyrevelfærd eller økologi, men det er et lille samfund, og hvis nogen sælger noget af dårlig kvalitet, ved alle det næste dag.
På markedet, på cafeerne og i butikkerne smalltalker folk ofte med hinanden. “What did you talk about?”, spørger jeg ind imellem Romeo, efter at han har snakket et minut med nogen, nysgerrig på hvad man sludrer med fremmede om i Grækenland. “Oh, just bullshit,”, svarer han, “politics and philosophy”.

Hver morgen går Romeo ud i haven og plukker tre appelsiner fra appelsintræet og presser en kærlighedsjuice til mig. Hver aften, når solen er gået ned, tænder vi op i pejsen. Vi har set en halv film på en måned. Det er ikke spor interessant at se film, når man i stedet kan ligge foran en knitrende, levende pejs og stirre ind i flammerne, omfavne hinanden, dase og snakke.

I huset ved siden af os bor Mormor Rrina. Vi må ikke kalde hende grandma – hun vil ikke lyde gammel. Hun siger selv, at hun er 87, men hendes søster har været på besøg i landsbyen og fortælle alle, at hun er 93.
Vi ser hende komme langsomt trissende op af stien på sine små, korte ben, en dag, hvor Romeo og jeg sidder i eftermiddagssolen på dørtrinnet til vores hus. “I’m gonna tell her, that we’re getting married”, siger han, “Just for fun”.
Rrina giver mig en stor rosa blomst, som hun har plukket i sin have og sender mig fire luftkys. De siger ting til hinanden på græsk, og så vender hun rundt og går tilbage ned af stien.
“What did she say?”, spørger jeg efter udvekslingen, “Did she believe it?”
Romeo kigger grinende efter hende og siger, ”She said: Pff! You’re in love, you faggot.”.