Min regelrytter går på pension

I dag krydsede jeg en fodgængerovergang på min cykel. I KNOW! Det er en forbrydelse! Men heldigvis stod der en mand på den anden side, som gerne ville investere et helt minut af sit liv i at skule ondt og insisterende på mig med en selvretfærdig mine – bare så jeg ikke skulle tro, at min forbrydelse fandt sted uopdaget.

Og nu har jeg lyst til at sige… Der er simpelthen for mange regler i det her land! Om ALTING. Og vi har udviklet os til et folkefærd af små mavesure politimænd, der våger over, hvornår de andre bryder reglerne.

Det har jeg også selv gjort masser af gange. Men takket være den mand i dag ved fodgængerovergangen, har jeg nu lovet mig selv, at jeg aldrig vil gøre det igen. Tværtimod – jeg vil smile! Når jeg ser nogen, der bryder reglerne, vil jeg smile og sende dem en stille tak for, at de er rigtige mennesker i levende live i stedet for zombieagtige regelryttere, og at de minder mig om, at jeg ikke vil bruge et eneste minut mere af mit liv på at være mavesur.