Mening og retning

Det, der giver flest svar… er at holde op med at stille spørgsmål

Ved du, hvad du vil med dit liv, og hvor du er på vej hen? Har du drømme og mål?
Det er der nedslående mange mennesker, der ikke gør og ikke har. De føler sig retningsløse i deres tilværelse og kan ikke mærke hvad de selv gerne vil, virkelig vil. Også selvom (ofte især når) livet ser mægtig ordentligt og velorganiseret ud udefra, kan der være en enorm tomhed og uforløsthed indeni.

Er du en af dem, er du højst sandsynligt også frustreret over det, ked af det, og bekymret over at tiden går og du ikke har fundet ud af hvad du egentlig gerne vil, eller hvor du gerne vil hen. Du er måske bange for, at du har foretaget forkerte valg og aldrig finder din vej i livet. Jo længere tid, der går, jo mere frygter du at handle overhovedet, for tænk hvis nu du gjorde det forkerte??

Her er hvad du har brug for, mere end noget andet: At slappe af!!!!

Det, der giver flest svar, er at holde op med at stille spørgsmål, om og om igen. At stresse over, at du ikke kan mærke, hvad du gerne vil med dit liv, gør det bare sværere for dig at mærke noget som helst. Jo mere du skynder på psyken, jo mere lukker den ned.

Det kan være, at du som udgangspunkt frygter, at du slet ikke har nogen drømme og har svært ved at tro på at der er mening med dit liv. Men… hvis du har kontakt med din længsel efter drømme, så ved du, at du stadig har evnen til at drømme og ønske. For du har jo en drøm, en stor og vigtig drøm. Din store drøm er at komme i kontakt med dine drømme.

Den drøm kan du opfylde ved at begynde at være årvågen i stedet for bekymret. Du skal ikke slå dig selv i hovedet med katastrofetanker, men gå i gang med at være til stede her og nu, nydende og nærværende.

Psyken lader sig ikke skynde på eller kommandere med. Den ved, hvad vi har brug for, og den fortæller os det i øvrigt hele tiden. Hvis vi er stressede, siger den kun én ting: Slap af, slap af, slap af!
Vi kommer ingen vegne med at stillede panikslagne, tidspressede krav til os selv. Og da slet ikke urealistiske krav som at forlange klare beskeder om de store ting i livet, hvis vi ikke engang vil lytte til os selv, hvad angår de små.
Først når vi er i ro, vil der blive plads og rum til at få andre beskeder indefra. De beskeder viser sig i en anden form, end vi tror. Der kommer ikke til at være et forhæng, der bliver pludseligt revet til side og afslører din glorværdige fremtid. I hvert fald ikke før du har lært at respektere de små ting i din verden:

Det, der giver glæde nu. Det, der vækker dig til live i et kort øjeblik her og nu. Det, der får en champagnefølelse til at boble pludseligt op i din mave.

Hvordan du kommer i gang:

Hvis du gerne vil finde dit livsformål eller din livsretning, så starter din rejse med de små ting. Helt. Små. Ting.
Ingen glæde er for lille, og ingen handling, der giver boblende fornemmelser er et tidsspilde.

Det kan være glæden over at hoppe over en vandpyt, eller lysten til at gå en anden vej hjem end du plejer. Det kan være glæden over en varm kop te eller et smil. Det kan være lysten til at gøre noget, du elskede som barn – malebøger, kravle i træer, læse.
Det kan også være en filmplakat, et bogcover, en workshop, der fanger dit øje og vækker en længsel i dig. Forfølg den! Se filmen, læs bogen, prøv workshoppen – det kan være, den viser sig at tænde noget i dig. Måske er der et menneske, der lyser mere op for dig end de andre – snak med vedkommende, find ud af, hvad det er, der er interessant.

I denne fase skal du ikke tillade dit sind at dømme noget som helst. Jo mindre du dømmer, og jo mere du i stedet mærker og er intuitiv, jo gladere vil du blive. Og jo flere informationer vil du få. Hen ad vejen vil du formå at slippe den begrænsende tankegang, der holder dig fra at finde din vej i livet.

Lyt til din intuition og din mavefornemmelse. Start med alle de små ting – daglige glæder, ting der vækker din nysgerrighed, det, der lyser.

Går du opmærksomt alle de små skridt på din vej, vil du pludselig en dag opdage din retning. Så vil du se at du hele tiden har været på vej i den rigtige retning, og at alt hvad du har gjort, har forberedt dig til at leve dit formål eller gå den vej, der er rigtig for dig.

 

 


Tilbage til bloggen

 


Læs mine mest populære blog-indlæg:

 

TO ORD TIL JER, DER HADER SELVUDVIKLING

LIVET

(Hvorfor folk får spat af) AL DEN MÆRKEN-EFTER…

Mette Kopp Personlig udvikling

“SÅ LÆNGE, VI IKKE SÅRER ANDRE”…

Grænser

ALT DET, JEG ER BANGE FOR

Mette Kopp

SVARET PÅ DET HELE

Pusterum blog

REDSKABER TIL ET SUNDT SELVVÆRD

mette kopp workshop

 

P.S. Vil du med på livsforvandlingskursus og lære, hvordan du speeder denne proces op og på alle måder forvandler dit liv til det markant meget bedre, så starter “SKAB DET LIV DU VIRKELIG ØNSKER DIG” igen til marts.

Det er et kick-ass, eksklusivt og unikt forløb med 7 kursusgange, der kun starter én gang om året med kun 12 deltagere. Vil du være en af de sidste heldige fire, der får en plads, skal du slå til nu. Der er endvidere stadig en hjælperplads til reduceret pris.

Nej – det er ikke et online kursus, som du aldrig får set og aldrig får brugt til noget som helst. Det er et real life live kursus, hvor DU møder op til en aftale med din fremtid, får opbakning i et fællesskab med en gruppe af ligesindede, og kommer i gang med det samme med at skabe det liv, du virkelig ønsker dig.

Læs mere og se video her