mette kopp blog

Slip bekymringerne

I dag faldt jeg over dette Churchill-citat: “A fanatic is one who can´t change his mind and won´t change the subject” – og så slog det mig, at det nøjagtigt er sådan bekymringer er. Bekymringer kører som en plade, der bliver afspillet i hovedet igen og igen og igen; de forandrer sig ikke og forsvinder ikke. Bekymringer bliver ved med at køre i samme form og på samme måde, og plager livet af os med forfærdelige udfald og skræmmebilleder.

 

Ikke desto mindre føler vi ofte at bekymringer tjener et formål – at de er nødvendige, vigtige og realistiske, og at hvis ikke vi bekymrede os, ville vi være uansvarlige og nonchalante. Derfor vil mange mennesker faktisk nødig slippe deres bekymringer – selvom de er ved at blive drevet til vanvid af dem.

 

Men er det sandt, at bekymringer er vigtige?
Hm, lad os se: Bekymringer optager al vores dyrebare hjernekapacitet med endeløse gentagelser, som skræmmer os, dræner os, stresser os og kører i ring. I mellemtiden får vi ikke hverken handlet, levet eller energiopbygget. Og selvom forbløffende mange mennesker faktisk nærer den modsatte forestilling, så er det hverken sundt, godt eller konstruktivt at være rædselsslagen eller have det elendigt!

 

Det er tværtimod handlingslammende. Og hjernelammende.
Når vi er stressede og bange, evner vi ikke at tænke hverken kreativt, rationelt eller konstruktivt. Vi prøver bare at overleve.

 

Bekymringer virker “sande” og “vigtige”, fordi de vækker stærke følelser. Men blot fordi noget vækker stærke følelser, behøver det ikke at være sandt. Frygt er altid en stærk følelse; den er fra naturens hånd en af vores allerstærkeste følelser. Frygten sætter gang i vores alarmberedskab og fortæller os at her var noget vigtigt, som vi skal forholde os til. Problemet er bare, at det var der ikke. Der var ikke noget vigtigt. Der var bare en del af vores hjerne, der gik amok i uvirkelige skræmmebilleder. Det føles kun virkeligt og vigtigt, fordi frygten er virkelig. Den frygt har konsekvenser, fordi den opsluger og nedslider os og stjæler livsglæden ud af livet. Det tjener ikke noget godt formål, og har ingenting at gøre med ansvarlighed.

Ansvarlighed er at finde kreative løsninger, handle og tage ansvar. Det er noget helt andet end at bekymre sig.

 

Den bedste måde at sikre at positivt liv på, er at være den bedste version af sig selv. Den bedste version er den, hvor vi er handlekraftige og prøver på at finde måder at løse vores udfordringer på. Hvad angår de ting, vi ikke kan ændre, må vi finde fred med dem, og øve os så meget som muligt i at finde det positive i at vi hverken kan ændre eller kontrollere dem.
Resten af tiden er bedst brugt på at kultivere tro, håb og overskud. Forestille os positive udfald, glædelige begivenheder og ønskværdige scenarier og finde på sjove måder at gøre livets udfordringer positive og spændende på. Så har vi også meget mere overskud til at handle og ændre på det, der kan ændres. Resten må vi slippe. 

 

Bekymringer er ikke vigtige. Tværtimod! Det er dem, der ødelægger det hele. Ligesom sindssyge fanatikere skaber de ufred, splittelse og (selv-)undertrykkelse.

 

Tænk over det. Skal din indre fanatiker have så meget plads?

 

1bekymringer