mette kopp

Smaskforelsket

Som i enhver god romance startede det med temmelig meget modvilje og mange besværligheder. Vi kunne ikke engang ikke lide hinanden. Vi var alt for forskellige, og kunne slet ikke finde fælles fodslag.

Omstændighederne ville dog, at vi var tvunget til at være sammen, så et eller andet måtte vi jo gøre for at finde fred med hinanden. Derfor startede vi med at slutte fred. Ud af freden opstod der en stille nysgerrighed, en lyst til mere, en åben sprække i hjertet.

Vi ville gerne begge to have en tættere relation, men der var modgang, modstand, frygt og gammel heartbreak i vejen for at vi kunne møde hinanden med hjertet.

Tiden gik, og lige så langsomt nærmede vi os alligevel hinanden. Et venskab blomstrede.

I lang tid kredsede jeg om den varme grød. Skulle jeg springe ud i det og åbne mit hjerte helt? Risikere at miste fodfæstet? Og venskabet? Måske ville mit hjerte blive knust igen og alt ville være tabt.

Men – sidste år begyndte jeg at gøre noget, jeg ikke havde gjort før. Jeg begyndte at arbejde intensivt og målrettet på at åbne og heale mit hjerte og alle dets gamle sår. Det ændrede alt. Mit liv blomstrede. Jeg blomstrede. Jeg tog nye beslutninger. Og pludselig, med eet – ustoppeligt, vidunderligt, magisk og fantastisk – brød kærligheden ud i fuldt flor, og jeg kunne slet ikke holde den tilbage.

Jeg oplever en større kærlighed end nogensinde før, og kærligheden er til min nye partner: LIVET.

Jeg er blevet smaskforelsket i livet. Fordi det er FAN TA STISK, og jeg har aldrig helt mærket det sådan her før.

Jeg har indset noget helt essentielt:

Hvor meget vi elsker og nyder livet, hænger uløseligt sammen med hvor meget vi elsker og nyder os selv.

I mange år mente jeg at det da måtte være fint meget godt at kunne lide sig selv. Det er det ikke!! Vores forhold til os selv er proportionelt med vores forhold til livet. Så vi kan slet ikke elske os selv for meget.

Jeg har fundet ud af, at jeg orienterer mig meget bedre og meget mere klart og klogt i livet, når jeg følger mit hjerte. Jeg føler mere dyb og inderlig glæde. Jeg bliver overstrømmet med velsignelser, muligheder og heldige sammentræf. Hver gang, jeg er tro mod hjertet, bliver jeg belønnet hundrede gange, både når jeg siger fra, og når jeg siger til.

Kærlighed blomstrer på alle fronter i mit liv, men først og fremmest inde i mig, fra mig til mig, og fra mig til livet.

Tiden er inde.

Vi skal åbne hjertet, så vi kan komme i gang med at elske os selv og livet – Helt!

Fuldt!

Og nu!

 

Mette Kopp, 2016