Selvudvikling ændrer verden

Efter at have læst indlægget “Vi er blevet selvkritiske masochister” i morgendagens avis, er jeg nødt til at tage til genmæle.

Det starter ellers med et par gode pointer. For eksempel pointen om, at vi som enkeltindivider i samfundet og på arbejdspladsen har det med at kritisere os selv og tage for meget af skylden. Hvor har han ret. Desværre er hans analyse af årsagen komplet ram forbi, og det samme er hans løsningsforslag.

Det er meget sympatisk, at han vil have folk til at engagere sig mere politisk og blive kritiske udadtil. Selvom jeg personligt synes at hans alternativ – at vi skal “gå på gaden” – er fantasiforladt, nytteløst og komplet anakronistisk.

Men der hvor det virkelig bliver useriøst, er når det bakkes op af absurde og generaliserende udsagn såsom at træning er baseret på en “pervers tankegang”, coaching “producerer fiaskoer” og at man bliver “mere ulykkelig” af selvhjælpsbøger.

Dem har han så nok ikke læst så mange af, så jeg må hellere forklare lidt om dem:

 

Ægte selvudvikling handler ikke om at “kritisere” sig selv. Det handler om at stille spørgsmålstegn ved sine selvdestruktive og selvsaboterende mønstre, og det er jo det modsatte af at kritisere sig selv. Det er tværtimod at FJERNE tendensen til at kritisere sig selv sønder og sammen.

 

Formålet med personlig udvikling er endvidere at lære at mærke sig selv og stole på sig selv. Endemålet er for det enkelte menneske at blive sin egen mest grundlæggende autoritet. 

Hvad kunne være mere revolutionært??

 

– Og til de af jer, som er i stand til det uden at have lavet personlig udvikling, kan jeg kun sige: Tillykke! I har fået en kæmpe gave. Prøv om i kan bruge den til at sprede glæde og kærlighed, i stedet for at håne dem, der ikke har været lige så priviligerede som jer.

 

Der er to måder at lave en revolution på. Man kan lave een, der starter udenpå eller een, der starter indeni. Kun den, der starter indeni, virker. 

Hvis der er noget, historien viser med al ønskelig tydelighed, så er det da, at hvis vi ikke først udvikler os indadtil, får vi ingenting ud af at lave en ydre revolution. Se hvordan det er gået med revolutionerne i verden – i Rusland, Frankrig, Kina. Er der seriøst nogen, der synes at det er gået godt? Er styret i Rusland og Kina mindre undertrykkende og uretfærdige end de var? I Frankrig blev kongen erstattet af Napoleon, og først da de reformer, der opstod ud af det europæiske bevidsthedsskred, blev indført, forbedredes samfundet, og det totalitære regime blev afskaffet. En revolution udskifter bare eet totalitært regime med det andet, hver gang.
Ja, det er da glimrende at være politisk aktiv. Men.. det er ikke for alle, og der findes mange andre måder at ændre verden til det bedre på.

De ægte revolutionære i vores tid er efter min mening dem, der tør leve anderledes. Dem, der simpelthen vælger et alternativt liv i forhold til en kultur præget af manglende nærvær, tvivlsomme værdier, frygtskabende medieretorik, forbrugsforherligelse, udbytning, kynisme, dyrkelse af det overfladiske, ekstrem normalitetsovervågning og narcissisme – hvilket, hvis nogen skulle være i tvivl, er den diametrale modsætning til personlig udvikling.

 

AL ægte forandring starter med een selv. Den starter med smerte, der fører til personlig udvikling, der fører til bevidstgørelse, der fører til oplysning, der fører til menneskelig forvandling og deraf følgende kulturelle skred. 

Og uden dét tjener revolutioner intet formål og skaber ingen forandring.

 

Revolution finder sted, når mennesker kan mærke sig selv og stoler nok på sig selv til at stille spørgsmålstegn ved normen. Når de begynder at sige nej til det, som ikke er okay for dem. Når de begynder at kræve det, de har ret til. Når de ikke længere følger blindt trop, er pacificerede på lykkepiller eller lammet af energimangel, men i stedet begynder at leve deres liv sådan som de selv vil og ønsker, uandet hvad samfundet og de kulturelle normer dikterer. 

 

Mennesker, der har lavet ægte personlig udvikling og virkelig har rykket sig, er ikke kynikere. De er ikke udbyttere. De er ikke overfladiske, narcissistiske eller har tvivlsomme værdier. De overvåger ikke andre og har ikke brug for at forbruge for at føle lykke eller meningsfuldhed. De forlanger fred og frihed til at leve ud fra deres eget hjerte og ønsker samme rettigheder for alle andre.

Intet kunne da være mere politisk, radikalt og revolutionært!

Der er ufatteligt mange mennesker, der ikke kan mærke sig selv og ikke stoler på sig selv. Det er derfor, samfundet ser ud som det gør.

 

Hvis flere mennesker giver sig til at lave græsrodarbejde eller være politisk aktive, så er det da mægtig fint; hurra for det. Men hvis alle gør det uden forudgående eller samtidige bevidsthedsændringer og personlig vækst, så er der intet reelt forandringspotentiale i det.

Men den dag alle mennesker kan mærke sig selv og stoler på sig selv, og er parate til at leve fra det sted uden at lade sig undertrykke eller manipulere med, så har der fundet en kolossal revolution sted. 

Den ægte. Og den eneste vi behøver.

 

<< Se alle blogindlæg

AT SÆTTE GRÆNSER ER AT HAVE INTEGRITET

REDSKABER TIL ET SUNDT SELVVÆRD

TILGIVELSE – NEJ TAK

DET INDRE TRIGGER-ORD-  Der står et kun eet ord imellem dig og lykken.

KOM I GANG MED DIN DRØM– 20 minutter om dagen, fem dage om ugen, ændrede mit liv. Det kan også ændre dit. 

ER SELVUDVIKLING SELVOPTAGET?

AFKALK DIT INDRE KOMPAS