mette kopp yoga

An idiot in the country

Når man er født og opvokset i byen, og har boet hele sit liv i byer, og derpå flytter langt ud på landet, så er der godt nok mange ting, der forbløffer og fascinerer én, og et par, der knuser ens Disney-hjerte.

At hente sin mad fra haven, frugtlunden og naboens dyr, og spise olie hver dag, som man selv har høstet og set blive presset; det er en oplevelse af virkelig forbundethed. Herude får jeg en hel anden fornemmelse for altings sammenhæng, for naturlig harmoni og fællesskab, og hvordan alt og alle, selv de mindste væsner, har deres plads i det store hele.

 
Dyrene her er ikke kærlighedsvæsner og hører ikke til i husene. Der er naturligvis folk, der holder af deres dyr, men det er ikke essensen. Dyr og mennesker har deres specifikke plads i en større sammenhæng og udfører hver en funktion i opretholdelsen af et fælles livsgrundlag. Hundene er beskyttere – de er der for at gø og snerre, så de skræmmer fremmede væk fra fåreflokken eller huset. Kattene er her for at spise mus og rotter. Hønsene giver æg. Hundene jager ikke kattene, og kattene jager ikke hønsene, for det er ikke deres job, og de ved godt.
 
Der er også en hårdhed her, en darwinisme, som jeg bakser med at finde fred med. De stærkeste overlever, de svage gør ikke, heller ikke selvom de er små og nuttede eller udsultet på omsorg. “Forsvarsløs” vækker ikke bøndernes empati; det betyder at de ikke klarer den, det er naturens gang og sådan er det.
Dette er muligvis verdensforståelse på børnehaveniveau for enhver, der er vokset op på landet. Det er nyheder for mig.

Jeg kan vitterligt stadig huske, dengang jeg fik at vide, at mælk kom fra køer. Jeg må have været omkring 7-8 år gammel, da min storebror fortalte mig det. Jeg nægtede at tro det – det kunne jo indlysende nok ikke være rigtigt. Det var komplet ulækkert at forestille sig, og gav ingen mening. Mælk kom naturligvis fra det dér store sted, hvor de lavede ting, som var sunde for børn. Det kunne da ikke være kommet ud af en ko, ad!
Mange år senere fik jeg en veninde på universitetet, som var født og opvokset på en gård. Hun fortalte mig, at da hun var 7-8 år gammel, havde hendes storebror prøvet at bilde hende ind, at ovre i København var der børn der var så dumme, at de ikke vidste, at mælk kom fra køer.

Naaaaarrrrjjj, havde hun sagt til ham, dét troede hun ikke på, så dumme var der da ingen børn, der kunne være.
 

(kan du huske det, Caroline?)