Alt det, jeg er bange for

Pludselig en dag begyndte folk at sige til mig: “Du er heller ikke bange for noget”.

Det var en mærkelig dag. For intet kunne være mere forkert. Jeg er bange for nærmest alting. Jeg er bange for at ringe til folk, jeg ikke kender. Og for at skulle med fly, tog eller bus nye steder hen. Jeg er bange for at gå til receptioner og stå i et hjørne og træde mig selv over tæerne. Jeg vågner om natten og spekulerer på, om jeg nu fik booket det rigtige fly til mit næste retreat. Jeg frygter at få kritik, blive afvist eller havne i konfrontationer. Jeg har dage, hvor jeg er så hudløs, at det kræver mod bare at åbne min mailboks, og det til trods for, at den nærmest uden undtagelse er fyldt med gode ting.

Jeg er ganske vist ikke bange for at stille mig op foran et hvilket som helst antal mennesker og undervise eller holde en tale eller et foredrag. Mere! For når man gør noget, selvom man er bange, og bliver ved og ved og ved med at gøre det, kommer der en dag, hvor frygten slipper.

Jeg har bare én frygt, der er større end alle de andre, og derfor har jeg i årevis tvunget mig selv til at være modig hver eneste dag, mange gange om dagen. Fordi, hvor bange jeg end er for alting, er jeg endnu mere bange for ikke at finde ud af, hvad jeg rummer. Jeg er allermest bange for at leve et lillebitte liv, hvis jeg kunne leve et stort. Jeg er rædselsslagen for aldrig finde ud af, hvad jeg kunne bidrage med, hvis jeg blev den allermest ubegrænsede version af mig, som jeg kan blive.

Jeg plejer at sige til mig selv, at det gode ved at være bange for mange ting er, at man får masser af muligheder for at udvise mod. Hver gang man er modig, opbygger man sin selvrespekt. Og det er en fantastisk oplevelse.

Jeg har ladet mig fortælle, at der findes to slags menneskelig lidelse:

At mærke livet for meget.

Eller mærke livet for lidt.

Jeg falder i den første kategori, og det var jeg ked af i lang tid. Men så gik det op for mig, at så går jeg i det mindste ikke glip af noget.
Så jeg tager det hele med. Også frygten.

Måske er det derfor, der er nogen, der tror, at jeg ikke er bange for noget. Fordi jeg ikke er så bange for frygten.

 

 


Tilbage til bloggen

 


Læs mine mest populære blog-indlæg:

 

TO ORD TIL JER, DER HADER SELVUDVIKLING

LIVET

(Hvorfor folk får spat af) AL DEN MÆRKEN-EFTER…

Mette Kopp Personlig udvikling

“SÅ LÆNGE, VI IKKE SÅRER ANDRE”…

Grænser

SVARET PÅ DET HELE

Pusterum blog

REDSKABER TIL ET SUNDT SELVVÆRD

mette kopp workshop