42

Da jeg fyldte 42, nåede jeg den alder, min mor havde, da hun døde. For mennesker, der har mistet deres forældre som børn, er det et skæbnesvangert år. Det er en slags udløbsdato, et dødens år. Det tårner sig op foran én som en morbid og bizar milepæl, som man ikke ved, hvad man skal forvente sig af. Gode nørd-venner fortæller mig endvidere, at 42 er svaret på det ultimative spørgsmål om livet, universet og alt det dér i Hitchhiker’s Guide to the Galaxy. Så 42 er en vigtig alder.

Det skulle ganske rigtigt vise sig at være et skæbnesvangert år. I løbet af det år krakelerede alt, hvad der ikke var 100% livgivende i min tilværelse, alt, hvad der ikke var 100% i synk med mit dybe selv, alt, hvad der var ustabilt i fundamentet, usundt, forkert, negativt, drænende, statisk, for lidt eller for meget – det hele sank i grus.

Jo mere, jeg overgav mig til processen, jo mere smertefrit gik det. Kun, når jeg holdt fast, gjorde det ondt. Så jeg gav slip på alting, og kun det, der var værd at have, blev tilbage. Jo mere, jeg slap det gamle, jo mere nyt og vidunderligt kom der ind i mit liv.

Omtumlet og tyndhudet tog jeg en måned til Bali fra midten af december. Jeg lavede 3 timers yoga hver dag, mediterede, reflekterede og healede mig selv, oven på et år med mange omvæltninger. Her fortsatte processen indeni – lige så stille krakelerede alle de indre strukturer, der ikke længere understøttede mig.

Vrede og harme, gammel sorg og usunde egomønstre dukkede op og blev forvandlet og helbredt, indtil jeg følte mig renset igennem følelsesmæssigt på et dybt plan. Efterhånden som jeg kom igennem min egen proces, begyndte jeg at åbne øjnene for, hvor jeg egentlig var henne i verden. Hvad jeg var omgivet af på det magiske, healende, eksotiske sted, jeg var landet. Hvor ubeskriveligt smukt, der var overalt. Hvor varmt, indbydende og spirituelt. Hvor venlige og kærlige alle mennesker var. Og hvor meget, det påvirkede mig og nærede min sjæl.

Så gik det op for, at døden HAVDE taget mig, den gamle mig. At jeg var død… og kommet i himlen. De følelser af dyb og inderlig glæde, der voksede indeni, var mere intense end noget, jeg nogensinde havde oplevet, og jeg så livet i al sin allermest strålende, magiske skønhed.

Og så stod jeg der.. på tærsklen til et helt nyt liv. Med så meget flow igennem kroppen, sindet og kærligheden. Nøgen i sjælen og frygtløs. Med hjertet svulmende af taknemmelighed over at mit år med tallet 42 faktisk var et dødsår, men på den bedst mulige måde. Alt det, der allerede var dødt, blev puttet i graven.

Jeg tager tilbage til paradis i dag. Jeg skal til Bali igen, og denne gang vil jeg finde et sted, hvor jeg kan lave retreats i mange år fremover. Jeg skal have mennesker med derned til det enestående, vidunderlige, magiske sted, og hjælpe dem ind i den samme strøm af helbredelse, kærlighed og fornyelse. Jeg vil give det videre, som er blevet givet til mig.

Jeg har gået vejen, og nu kan jeg vise den til andre.

Og det er dét, der er hele pointen med det hele. Og svaret på alting, livet og universet ♡